Rundbold
Rundbold er et af de mest klassiske spil, der findes i det danske land. Der findes stort set ikke et eneste barn, der ikke har spillet rundbold på et eller andet tidspunkt i løbet af deres skoletid, hvor denne aktivitet ofte bliver afholdt på solskinsrige sommerdage.
Hvad skal man bruge til rundbold?
Rundbold er et af de spil, der heldigvis ikke kræver de helt store remedier. Hvis man ikke allerede har tingene liggende, så koster det heldigvis stort set ikke noget at anskaffe sig de ting, der skal bruges.
Her er de ting, der kræves for et spil rundbold:
- Minimum 8 spillere
- 1 stk. tennisbold
- 1 boldtræ/bat
- 5 kegler (4 kan også fungere)
Sådan gør du
Det første du skal gøre er at opstille banen, der består af 4 kegler, der er stillet i en stor, aflang firkant. Har man ikke kegler, så kan man også sagtens benytte sko, trøjer eller andet, der afgrænset banen.
Man scorer point i rundbold ved at slå bolden så langt ud, som man overhovedet kan. Imens bolden er ude i marken, så er det tilladt for de spillere, der allerede har slået bolden, at løbe rundt. Når man har løbet hele banen rundt, så scorer man et point. Herefter skal man så slå igen.
Til gengæld kan man også blive slået hjem, når man løber rundt om banen. Dette sker enten ved, at bolden bliver grebet direkte i luften efter den er blevet skudt ud, eller at den bliver kastet ind til opgiveren. Begge ting forudsætter, at modstanderen er i løb mellem to kegler.
Når et hold har fået tre spillere slået hjem, så skiftes der “side”.
Tak til Wellvita
Vi sender et stort tak til Wellvita, der har støttet denne artikel. Hos Wellvita kan du for eksempel læse om naturmedicin mod slidgigt.